Hvem er vi?



Omstigningsklubben er en selskabelig forening med det formål at udbrede kendskabet til sporvognshistorien i Danmark.

Omstigningsklubben blev stiftet den 6. maj 1973 med det formål at bevare motorvogn 598 fra Københavns Sporveje og drive en museumssporvej med denne vogn. Siden starten kom yderligere vogne til, så vognparken ved afslutningen af museumssporvejen bestod af motorvognene 267, 564, 598 og 608 – alle fra Københavns Sporveje.

Museumssporvejen kørte mellem DSB-remisen og havnepladsen i Skælskør til sæsonslut den. 4. september 2011. DSB solgte i 2011 remisen og det tilhørende areal, hvorpå sporvognen havde kørt, til Harboes Bryggeri A/S i Skælskør. Herefter var der ikke mulighed for kørsel i Skælskør. De 4 sporvogne og en række sporvognseffekter blev overdraget til Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm, og Omstigningsklubben overgik herefter til at være en selskabelig forening for sporvognsinteresseret.

For yderligere oplysninger om klubbens historie og vognpark, læs klubbens 25 års jubilæumsskrift eller 40 års jubilæumsbog. Kan bestilles ved at udfylde indmeldelsesblanketten og så skrive i feltet eventuelle kommentarer, hvad der ønskes bestilt. Blanketten findes under afsnittet medlemskab.